images

Velkommen til Dansk Vin Import

vin_image2

Selvom flasken er pæn, så får man altså ikke helt det samme kick ud af at slikke på flasken, som at drikke indholdet. (Gammelt brygger ordsprog)

Vin

Vin er en fællesbetegnelse for alkoholiske drikke fremstillet ved gæring af druer, som er bærrene fra forskellige arter af vinstok.

Vintyper

Rødvin, lavet på blå druer med skaller.

Hvidvin, lavet på grønne druer eller afskallede blådruer.

Rosévin, lavet på blå druer, hvor skallerne bliver sorteret fra tidligt i gæringsprocessen.

Mousserende vin, hvidvin med brus. Champagne fra Reims.

Hedvin, vin med højere alkoholindhold end de øvrige typer.

Typerne har så forskellige egenskaber, at de i praksis betragtes som forskellige drikke.

Servering/behandling

Glas: Vinglas bør krumme indad, så duften (bouqueten) eller parfumen (for hvide vine) koncentreres i glasset. Desuden bør de være klare, så vinens farve kan vurderes. De bør være så store, at de fyldes en tredjedel, så der er plads til at duften kan samles i glasset og til at slynge vinen i glasset; det fremhæver duften.

Temperatur: Rødvin ved stuetemperatur og hvidvin direkte fra køleskabet? Begge dele er et problem.

Kraftige rødvine smager bedst lige under stuetemperatur, og lettere rødvine bør vëre 15-16 grader.

Hvidvine smager bedst ved 10-12 grader. Otte grader hvis der er tale om en mousserende eller sød vin.

Flasken må hellere være lidt for kold end lidt for varm, når den kommer på bordet, for vinens temperatur stiger hurtigt, når den bliver skænket i glasset.

Iltning: Iltning opnås ved omhëldning på en karaffel (eller en anden ren og lugtfri beholder) og tilbage på flasken igen.

Som hovedregel er det ikke nødvendigt at dekantere vin. Men det kan i to tilfælde være en god ide:

1. For at fjerne bundfald. Nogle vine udvikler bundfald, som er ubehageligt at få i glasset. Derfor dekanteres ældre vine ofte inden servering. Bundfaldet skal blive i flasken.

2. Iltning. Unge, kraftige vine kan via iltningen få rundet eventuelle kanter af. Efter en kraftig iltning vil de være mindre bastante og udvikle langt mere duft.

© Copyrigth 2010 - Jysk IT-Tech - All rights reserved

Forside | Produkter | Handelsbetingelser | Forhandlere | Om os | Kontakt os | Åbningstider |